Gå til indhold
Problemer med skæl? Du er ikke alene

Problemer med skæl? Du er ikke alene

Sund hovedbund er essentielt for flot og sundt hår. Men hos de fleste er hovedbundspleje en overset del af hårplejerutinen, selvom mange døjer med hovedbundsproblemer af forskellig art. Dette kan du blandt andet læse om i vores indlæg om sundt hovedbundsmiljø. Et af de mere udbredte problemer er skæl. Men hvad er skæl egentlig? Og hvordan kommer man det til livs? Det kommer vi ind på i det her indlæg.

Hvad er skæl og hvordan ser det ud?

Skæl er afstødte hudceller, der er et resultat af, at vores hud hele tiden fornyes og derfor skiller sig af med gamle hudceller. Så det er altså noget, vi alle har – nogle har det bare i højere grad end andre. Faktisk oplever omkring 20% af den voksne befolkning at have problemer med skæl. Et problem, der oftere rammer mænd end kvinder.

Er du i tvivl om, hvorvidt du døjer med skæl eller andre problemer som tør, sensitiv eller fedtet hovedbund? Det giver mening. Det kan være svært at skelne mellem symptomerne på disse problemer. De kan nemlig alle inkludere rødmen, kløen og skallende hudflager. Der er dog nogle indikatorer, der kan hjælpe med at få dig på rette spor.

Trods manges overbevisning er skæl sjældent et resultat af tør hovedbund. Tør hovedbund viser sig ofte som mindre og tørre flager (læs mere om dette i vores indlæg om sund hovedbund). Et andet fænomen, der kan forveksles med skæl, er ”buildup” fra diverse stylingprodukter. Det ophobede produkt fremstår som flager, der klæber til hårstrået, af samme farve som selve produktet.
Men ser vi på skæl, så spiller faktorer som genetik, stress, miljø og kost blandt andet en rolle. Den hyppigste årsag til overproduktion af skæl er dog en svampeinfektion i hovedbunden. Synderen er gærsvampen Pityrosporum ovale. Og selvom det kan lyde skræmmende med en svampeinfektion, så er det helt ufarligt. Faktisk findes Pityrospyrum ovale naturligt på huden af mennesker, hvor den er en del af vores mikrobiom. Problemet opstår først, når denne begynder at dele sig ukontrolleret, hvilket øger produktionen af døde hudceller, og dermed giver anledning til skæl.

Hvad kan man gøre for at minimere skæl?

Det er vigtigt at vælge hårprodukter, der er målrettet dine specifikke hovedbundsbehov. Dette er muligt hos LULAB, hvor du kan få en skånsom og effektiv skræddersyet shampoo med hovedbundsaktiver tilsat, der modvirker skæl.

Vi har flere naturlige ingredienser, der aktivt bekæmper skæl. Etn af disse er et ekstrakt fra gederams. Gederams vokser vildt på den nordiske halvkugle, hvor det traditionelt set er blevet brugt til at lindre hudirritation. Med nøglemolekylet oenothien B sørger dette ekstrakt blandt andet for at normalisere Pityrospyrum ovale niveauet og derfor for at nedsætte skælproduktionen. Og hvis der er tale om mere omfattende problemer med skæl, så har vi også en ingrediens imod dette: propanediol caprylate, der er udvundet fra palmer, og derfor er 100% naturligt. Denne ingrediens har effekt, der er sammenlignelig med Climbazole, som findes i mange skælshampooer.

Derfor kan LULABs skræddersyede shampoo bruges som et naturligt og skånsomt alternativ (eller supplement) til klassiske skælshampooer, der kan være hårdhændede for din hovedbund. På den måde kan du bekæmpe skæl uden at gå på kompromis med dine ønsker til hårpleje – og så helt uden sulfater, silikoner og parabener.

Tilpas din skælshampoo til dine behov - selvfølgelig uden sulfater, parabener & silikoner