Testimonials
Anne-Sofie, 24
En typisk curly girl
Anne-Sofies hårprofil er meget typisk for en ’curly girl’: ”Jeg har haft svært ved at finde en shampoo og conditioner, der definerer mine naturlige krøller, uden at de bliver for kruset eller som bare udglatter dem. Og så har jeg tendens til virkelig tørt hår.”
Det er derfor afgørende for Anne-Sofie, at hendes produkter hverken indeholder sulfat eller silikone af to simple årsager: Sulfat er et skrapt renseaktiv, der udtørrer håret, mens silikone tynger det, så krøllerne mister deres ’krøl’. Ingen af vores produkter indeholder disse ’nasties’, men til gengæld har vi komplementære ingredienser, der kan tilføre den rette mængde fugt, så enhver curly girl kan få den optimale effekt ud af deres naturlige krøl.
”Min formulering har fokus på masser af fugt og anti-frizz. Derudover er det, hånden på hjertet, den bedste hårpleje, jeg har prøvet, der definerer mine naturlige krøller. Og så er jeg vild med Club Tropicana-duften! Det er duften af varmere himmelstrøg året rundt.”
Mette, 45
Effektive produkter uden parfume
”Jeg har nok det, man vil betegne som typisk skandinavisk hår: tyndt og fint. Så jeg har længe ledt efter produkter, der både kan give mig fugt, tilføre håret volumen, men som også kan tage højde for min sensitive hovedbund. Jeg har tidligere prøvet produkter, der kunne hjælpe mig med de to første ting, men som var for kradse, og det gav mig kløende hovedbund og fremprovokerede en allergisk reaktion.”
I Mettes formulering er der derfor fokus på fugt og volumen, men også aktive ingredienser, der kan genoprette en sund hovedbund, da en sund hovedbund er afgørende for et sundt hår.
”LULABs produkter er milde men effektive, og så er jeg vild med, at jeg ikke skal gå på kompromis med hverken æstetik eller følelsen af luksus, bare fordi jeg har brug for et mildt produkt, der heller ikke indeholder parfume.”
Stephan, 32
Derfor er LULAB perfekt for mig
"Jeg går op i mit hår, da det er en vigtig del af mig og mit look. Alligevel må jeg nok erkende, at jeg ikke bruger vanvittig meget tid på at udvælge den rette hårpleje. Derfor er LULAB perfekt for mig: Formuleringen er tilpasset efter mit hårs behov - og det virker! Jeg kan selv vælge duft, og så modtager jeg produkterne på abonnement, så jeg aldrig står og mangler."
Som mand bruger Stephan en del stylingprodukter, hvorfor det er vigtigt, at hår og hovedbund afrenses, hver gang han vasker. Hvis ikke kan resterne have tendens til at ophobe sig i særligt hovedbunden: det man kalder 'build-up', som kan give kløe og ubalance i hovedbunden og fornemmelsen af fedtet hår. For at undgå dette er der i Stephans formulering flere aktiver, der gør håret mere medgørligt, så det lettere kan styles uden for mange stylingprodukter. Derudover er der fokus på fugt og definition af Stephans egne naturlige krøller samt aktiver, der medfører en sund hovedbund.