Som bevidst forbruger kan det være lidt en kamp at holde styr på alle de stoffer, du ønsker at undgå, i dine plejeprodukter. De kan gemme sig under mange forskellige og avancerede navne i ingredienslisterne. Men hos LULAB har vi gjort det let for dig at undgå nogle af de mest omdiskuterede stoffer – nemlig sulfater, silikoner og parabener.
LULABs produkter indeholder ikke som sagt ingen af ovenstående stoffer. Men hvorfor er det lige, at vi har besluttet det? Her er en kort gennemgang af nogle af de væsentligste bevæggrunde bag dette valg.
Sulfater
Hvad er sulfater egentlig? Du kender dem uden tvivl fra din hverdag. Det er svovlforbindelser med det primære formål at rense og affedte - og det gør de virkelig effektivt. Derfor kan produkter med sulfater virke udtørrende på både hovedbund og hårstrå. De fjerner nemlig de naturlige olier, hårbunden producerer, som er medvirkende til at holde håret sundt. Dette er især gældende for krøllet, farvet eller spaltet hår, der har et stort behov for fugt for at holde sig sundt og glansfuldt.
Sulfater bliver i vid udstrækning brugt i plejeprodukter, da de, udover at være rensende, også har den skummende effekt, vi kender fra alt fra opvaskemiddel til shampoo. Men der er forskel på sulfater. De sulfater, der oftest er tilsat dine plejeprodukter, er de såkaldte SL-sulfater (sodium lauryl sulfat og sodium laureth sulfat). Disse kan være barske for huden og potentielt give irriteret og tør hovedbund.
Der findes mange mildere og naturlige alternativer til disse SL-sulfater, og hos LULAB har vi valgt at vores produkter skal være fri for sulfater. I stedet bruger vi sodium cocoyl isethionate, der er udvundet fra kokosnødder. Det betyder, at du får en mild og skånsomt rensende shampoo, der har dit velvære i fokus. Og dette er selvfølgelig uden at gå på kompromis med selve vaskeoplevelsen, hvor den skummende ef-fekt er intakt. Vores 100% skræddersyet shampoo vasker håret rent med milde og effektive aktiver.
Silikoner
Hvad er silikoner så? Silkonestoffer, eller siloxaner som de også kaldes, bliver brugt i et bredt udvalg af kosmetiske produkter. De findes som regel bag navne, der slutter med cone eller oxane. Her bruges de blandt andet til at få håret til at fremstå glansfuldt og sundt. Og disse egenskaber lyder jo umiddelbart attraktive. Men silikoner opnår dette ved at lægge et omsluttende lag om hårstrået, der kan forhindre de naturlige olier i at trænge ind. Derfor kan dit hår i værste fald efterlades tørt og livløst, når hårplejeprodukter indeholder både sulfater og silikoner.
Gennem de sidste årtier har flere silikoner været mistænkt for at være hormonforstyrrende og nogle af disse må derfor ikke bruges i plejeprodukter eller kosmetik. Dette gælder f.eks. den cykliske silikone cyclotetrasiloxane (D4). Men også cyclopentasiloxane (D5) og cyclohexasiloxane (D6) anses som værende problematiske. Og som om at det ikke var nok, så er det også blevet tydeligt, at de i høj grad belaster miljøet. Fordi silikoner generelt er enormt stabile stoffer, så bliver de ikke nedbrudt i naturen, hvilket medfører, at de kan ophobes i naturen og spredes over store afstande.
Baseret på disse problematikker omkring silikoner, har vi hos LULAB besluttet, at vores produkter skal være 100% silikonefri. Vi mener, at du sagtens kan opnå glansfuldt og sundt hår kun ved brug af naturlige ingredienser, der har både dig og miljøet i centrum.
Parabener
Hvad er parabener? Parabener er konserveringsmidler, som ofte er at finde i kosmetiske produkter. Her sørger de for at hæmme vækst af svampe og bakterier, hvilket er en eftertragtet funktion. Men brugen af parabener har været omdiskuteret i mange år grundet mistanke om skadelige virkninger på hormonbalancen hos både mænd og kvinder.
På trods af omfattende undersøgelser, har det ikke være muligt at opnå entydige resultater. Derfor har det været vanskeligt at konkludere, hvorvidt parabener har en hormonforstyrrende virkning i mennesker. Det eneste vi kan konkludere er, at der stadig er meget at lære om parabener. Og netop på grund af manglende data, er flere parabener blevet forbudt, mens andre stadig er at finde i kosmetiske produkter. Derfor har vi hos LULAB valgt at undgå parabener i vores produkter. I stedet for anbefaler vi, at du bruger dine frisklavede og personligt fremstillede produkter indenfor tre måneder. På den måde får du bedst gavn af alle de naturlige ingredienser.
Kompromisløse og skræddersyede produkter
Hos LULAB er alle ingredienser er nøje udvalgt med din sundhed, velvære og miljøet for øje. Dette, mener vi, giver det bedste produkt, hvor dit hårs behov er i fokus. Vi holder os løbende opdaterede på udviklingen af nye ingredienser, så vi kun bruger de absolut bedste, når vi skræddersyer dine produkter til dine personlige behov
Start din customisation i dag. Vi skræddersyr 100% customised produkter til alle hårtyper.